Danske Bibelen

2 Chronicles 16

2 Chronicles

Return to Index

Chapter 17

1

Hans Søn Josafat blev Konge i hans Sted. Han styrkede sin Stilling over for Israel

2

ved at lægge Besætning i alle Judas befæstede Byer og indsætte Fogeder i Judas Land og de efraimitiske Byer, hans Fader Asa havde indtaget.

3

Og HERREN var med Josafat, thi han vandrede de Veje, hans Fader David til at begynde med havde vandret, og søgte ikke hen til Ba`alerne,

4

men til sin Faders Gud og fulgte hans Bud og gjorde ikke som Israel.

5

Derfor grundfæstede HERREN Kongedømmet i hans Hånd; og hele Juda bragte Josafat Gaver, så han vandt stor Rigdom og Ære.

6

Da voksede hans Mod til at vandre på HERRENs Veje, så han også udryddede Offerhøjene og Asjerastøtterne i Juda.

7

I sit tredje Regeringsår sendte han sine Øverster Benhajil, Obadja, Zekarja, Netan`el og Mika ud for at undevise i Judas Byer,

8

ledsaget af Leviterne Sjemaja, Netanja, Zebadja, Asa`el, Sjemiramot, Jonatan, Adonija, Tobija og Tob-Adonija, Leviterne, og præsterne Elisjama og Joram.

9

De havde HERRENs Lovbog med sig og undeviste i Juda, og de drog rundt i alle Judas Byer og underviste Folket.

10

En HERRENs Rædsel kom over alle Lande og Riger rundt om Juda, så de ikke indlod sig i Krig med Josafat.

11

Fra Filisterne kom der Folk, som bragte Josafat Gaver og svarede Sølv i Skat; også Araberne bragte ham Småkvæg, 7700 Vædre og 7700 Bukke.

12

Således gik det stadig fremad for Josafat, så han til sidst fik meget stor Magt; og han byggede Borge og Forrådsbyer i Juda,

13

og han havde store Forråd i Judas Byer og Krigsfolk, dygtige Krigere i Jerusalem.

14

Her følger en Fortegnelse over dem efter deres Fædrenehuse. Til Juda hørte følgende Tusindførere: Øversten Adna med 300.000 dygtige Krigere;

15

ved Siden af ham Øversten Johanan med 280.000 Mand;

16

ved Siden af ham Amasja, Zikris Søn, der frivilligt gav sig i HERRENs Tjeneste, med 200.000 dygtige Krigere;

17

fra Benjamin var Eljada, en dygtig Koger, med 200.000 Mand, væbnet med Bue og Skjold;

18

ved Siden af ham Jozabad med 80.000 vel rustede Mand.

19

Disse stod i Kongens Tjeneste, og dertil kom de, som Kongen havde lagt i de befæstede Byer hele Juda over.

2 Chronicles 18

 

 

 

Please Click the Ads.

Clicking the Ads helps us to keep this free Bible website open for everyone.

Thanks!

 

 

 

HTMLBible Software - Public Domain Software by johnhurt.com

 


Other Items are Available At These Sites: